Strandpromenaden 1
DK-6710 Esbjerg V
Tlf. +45 7511 7000
Fax +45 7511 7677

info@hjertingbadehotel.dk

 

Velkommen til Hjerting Badehotel

Hjerting Badehotel er genopstået efter 40 år som Hotel Hjerting. Jeg har med dette navneskift villet markere en gennemgribende ombygning af hotellets faciliteter, men også en konceptmæssig ændring af hotellets drift. Som ejer af hotellet i snart 30 år vil jeg ikke mere bare stræbe efter at blive større og større, have flere og flere arrangementer, men prøve at gå den anden vej, hvor hotellets kapacitet reelt er blevet mindre og hvor vi får meget mere tid til hver enkelt gæst. Læs mere her

Hotellet er blevet indrettet i den oprindelige badehotelstil med lyse og smukke lokaler, spændende individuelle værelser og suiter. Hele området omkring hotellet er blivet udlagt med belægning, terrasser og beplantning tilpasset hotellets kystnære beliggenhed.

Omgivelserne er stadig perfekte idet hotellet ligger helt ned til stranden ved Ho Bugt, kun 9 kilometer fra Esbjerg Centrum og tæt på skov og plantage.

Hotellet har 50 medarbejdere. De fleste med lang anciennitet, hvilket ved os er garanti for stabilitet og kvalitet. Vi sætter en ære i god service for vore gæster.

Hotellets reception står gerne til disposition med yderligere oplysninger samt hjælp til planlægning af Deres ophold. Vi tilpasser gerne vore faste pakker og tilbud til Deres behov eller giver konkrete forslag og pris på Deres arrangement. Vi er klar på telefon 75117000 eller til at modtage din e-mail.

På gensyn på Hjerting Badehotel

Klik her for at se vores Hotelbrochure

Venlig hilsen
Peter Petersen
Hotelejer